El Camino logo
El Camino logo
      El Camino logo

El Camino logo

El Camino logo

 
  El Camino logo

Tlf 26 22 95 06, This email address is being protected from spam bots, you need Javascript enabled to view it

 

 
El Camino logo

El Camino logo




Dagbog fra min vandring på El Camino del Norte i august 2009

Det er nu 5 år siden jeg lagde min første camino-dagbog på nettet. Det var fra min første tur på Vía de la Plata i 2004, som jeg gik alene. Siden da jeg været af sted mindst 1 gang om året med deltagere, og jeg har efterhånden gået visse strækninger op til 3 gange. Ønsket om at se nye ”græsgange” og prøve en ny rute af, har i løbet af de sidste par år trængt sig mere og mere på.

Egentlig havde jeg en drøm om at gå hele El Camino del Norte på ca. 800 km på en gang. Men af praktiske årsager kunne jeg kun være af sted i 14 dage, hvilket ville give mig 10-12 gå-dage. Jeg mente, at det var nok til at få et indtryk af ruten og beslutte mig for, om jeg ville lave fremtidige ture på denne ikke så kendte Camino til Santiago.

Udover at være på research til kommende ture, havde jeg også meget brug for igen at gå alene, dvs. uden at have ansvar for andre end mig selv. Jeg forestillede mig, at der kun gik ret få mennesker, fordi jeg havde hørt og læst, at der var langt mellem herbergerne, og at ruten desuden var meget kuperet. Jeg havde også set nogle vidunderlige naturbilleder fra ruten, og jeg glædede mig usigeligt til at gå i min alenehed i stilhed og føle mig ét med naturen/universet, som jeg havde oplevet tidligere. 

Men helt sådan kom det ikke til at gå. Og sådan er det ofte med caminovandringer. Man kan have forskellige forventninger til og ønsker om, hvad turen må bringe én. Men min og andres erfaring er, at det næsten altid er noget helt uventet, der kommer til at ske. Og heri ligger den store udfordring: at acceptere tingenes tilstand og blot være med det, der er, uden at ville det anderledes. Dette blev også min udfordring på denne tur.

Når jeg har valgt igen at lægge min dagbog på nettet skyldes det dels nogle opfordringer til at gøre det og dels et ønske om at kunne inspirere andre – dig?? – til at tage på caminovandring, evt. på Camino del Norte.  Jeg har beskrevet mine helt personlige oplevelser, tanker og følelser i et ønske om at give et eksempel på, hvad man kan opleve på turen og lære af den. Men der er jo aldrig to personer, der oplever/lærer det samme – ikke engang på samme tur.

Jeg har desuden medtaget en del praktiske oplysninger, for dem der evt. ønsker at tage af sted på egen hånd. Måske vil læsningen afskrække nogen til at tage af sted, måske vil andre føle sig fristet eller udfordret til at prøve ruten af. Men uanset hvad, så håber jeg, at du vil føle dig underholdt og inspireret.

 

El Camino logo El Camino logo